Normalitetsforventninger – en kilde til eksklusion

Hvad bringer et barn på kanten af fællesskaberne? Det åbenlyse svar kan være, at det er barnets adfærd, som er en væsentlig årsag. Problemstillingen kan imidlertid også belyses gennem et perspektiv, hvor barnets handlinger bryder med de dominerende normalitetsforestillinger.

Synlige og ikke-synlige forventninger

Antropologiske undersøgelser peger på, at fagpersoner har såvel formelle som uformelle forventninger til børns sociale adfærd. Begge typer forventninger fungerer som en orden, der regulerer det sociale samspil i daginstitutioner og skoler. Ofte er de uformelle forventninger skjulte og kan derfor være vanskelige at afkode, især for nogle børn (Ehn 2004, Gulløv og Gilliam 2012).

Fagpersoner har mål med de initiativer, de tager i forhold til børn, som medfører forventninger til, hvad børnene skal gøre. Nogle forventninger er der sat ord på, og andre er funderet i uudtalte pædagogiske grundantagelser om rigtige og passende omgangsformer.

Et eksempel på en udbredt aktivitet i daginstitutioner er samlinger i en eller anden form, hvor pædagoger har eksplicitte og implicitte forventninger om en social væremåde. Det kan dreje sig om, at børn skal lære at kunne begrænse sine impulser og udvise respekt for andre, men med til en social væremåde hører også plads til at være barnlig uskyldig eller plads til kreative grænseoverskridelser (Gulløv og Gilliam 2012). Forventninger kan således både være skjulte og modsatrettede.

Når at barns handlestrategi bryder med forventninger i konteksten

De fleste børn lærer at afkode og agere i henhold til disse uformelle forventninger i deres daginstitutioner og skoler, men det volder større vanskeligheder for nogle børn end for andre (Ellegaard 2000, Palludan 2008).  I studier af børns adfærd kan man se, at børn har forskellige sociale handlestrategier, som i varierende grad matcher eller bryder med de forventninger, der er i den pågældende situation. For børn i udsatte positioner gælder, at de oftere bryder med denne skjulte orden, enten fordi de ikke kender den eller fordi de forsøger at udøve modstand mod den.

Reaktioner på forventningsbrud

Børn med en adfærd som bryder med forventet normalitet vil ofte udløse reaktioner og sanktioner, der synliggør dem som normbrydere i de pågældende fællesskaber – med risiko for marginalisering.

Sådan får I øje på jeres normalitetsforventninger

Hvordan betydningen af normalitetsforventninger spiller en rolle i praksis kan undersøges ved at skrive praksisfortællinger om situationer, hvor et barn gør noget, der frustrerer, irriterer eller bekymrer, som efterfølgende analyseres ud fra spørgsmål om, hvad barnets handlinger er et brud med – eksempelvis 

”Hvilke forventninger er der til adfærd, kompetencer, evner og vilje i denne situation? På hvilken måde er dette barns adfærd et brud med dette?”  (Hansen 2009)

Vil I vide mere

om eksklusion som følge af brudte normalitetsforventninger eller ønsker I foredrag/workshop om, hvordan I som institution kan arbejde med inklusion ud fra denne synsvinkel, kan I kontakte Charlotte Brønsted fra Inklusionsakademiet (charlotte.broensted@inklusionsakademiet.dk)

  • Ehn, Billy (2004) ”Skal vi lege tiger?: børnehaveliv set fra en kulturel synsvinkel” KLIM
  • Ellegaard, Tomas (2000) ”Én institution, forskellig barndom: sociale forskelle i børnehaveliv”, Gyldendal Uddannelse
  • Gulløv, Eva og Gilliam, Laura (2012) ”Civiliserende institutioner: om idealer og distinktioner i opdragelse” Aarhus Universitetsforlag
  • Hansen, Janne Hedegaard (2009) ”Narrativ dokumentation” Akademisk Forlag
  • Palludan, Charlotte (2008) ”Børnehaven gør en forskel” Danmarks Pædagogiske Universitet